top of page
mikayla-storms-f50VnKVXOog-unsplash_edited.jpg

VÆGT OG VELFÆRD

Hesteetisk Forening (HEF) anbefaler obligatoriske foderkurser for alle, der arbejder med sportsheste, da korrekt fodring er afgørende for hestens sundhed og trivsel. Overvægt hos sportsheste er desværre en betydelig risikofaktor og kan føre til en række helbredsproblemer, der ofte resulterer i for tidlig død. HEF ønsker at understrege, at overvægt aldrig bør bruges som argument for at tage hesten tidligere i brug eller sætte den i hård træning – begge dele kan have alvorlige konsekvenser for hestens helbred.

Max. 20% vægtbelastning

Når det kommer til ryttervægt, arbejder HEF for at få indført en fast vægtgrænse for ryttere på tværs af alle discipliner. En sådan grænse bør sikre, at rytterens vægt ikke overstiger 20% af hestens vægt, dette er inklusiv sadel. Sadlen skal ligeledes ikke være større end, at dens anlægsflade ikke går ud over sidste ribben.  Dette vil være med til at beskytte hesten mod overbelastning og fremme en bæredygtig, ansvarlig tilgang til hestesport, hvor hestevelfærd altid er i centrum. 

bottom of page