top of page
Billede af Francesco Ungaro

NYHEDER

Læs de seneste udtalelser fra Hesteetisk Forening her

PRESSEMEDDELELSE:

Ny hesteforening opstår i kølvandet på skandalerne i ridesporten!

Ideen til Hesteetisk Forening (HEF) opstod ultimo 2023, da Danmark mangler en forening, som alene har hestens tarv for øje. HEF bakker uforbeholdent op om Dyreetisk Råds (DER) rapport om hestesport, og formålet med foreningen er at fremskynde implementering af hestevelfærden i alle typer af interaktion mellem heste og mennesker. HEF er en uafhængig forening, som ikke har økonomiske interesser og ikke modtager bidrag fra andre end foreningens medlemmer. Bestyrelsen er sammensat af personer med forskellig akademiske baggrunde og personer med stor erfaring i heste og hestevelfærd. 

HEF repræsenterer en anden stemme, som ikke kommer fra sportens verden. Omtrent halvdelen af danske ryttere er ikke organiseret i hestesport, og deres primære grund til at have hest, er selve relationen til hesten og ikke sportslige præstationer. 

 

HEF mener derfor at debatten skal et skridt videre, så der arbejdes med de etiske aspekter i interaktionen mellem mennesker og heste. Hesten er et levende væsen, der kan opleve både smerte, frygt og stress. Hestebranchen bør efterstræbe interaktion, og aktiviteter, hvor disse påvirkninger er fraværende, medmindre der tales om nødvendige indgreb i forhold til sygdom og skader. 

 

Det er tid til at nytænke hvordan vi anvender hestene og hvilke forhold der skal være til stede for at interaktionen er etisk forsvarlig. HEF vil vise vejen til nye heste venlige aktiviteter, der tilgodeser hestenes trivsel og artsspecifikke behov. Evidensbaseret viden er det pejlemærke, der vil være styrende for arbejdet i HEF, og skabe en løbende udvikling af forståelsen af hesten. 

 

Problemerne med hestevelfærd har været kendt af branchen i årtier, uden at det har ført til handling. HEF ser lovgivning som en mulighed for at hestevelfærden tilgodeses, men vil gennem oplysning og referencer til vidensdatabaser forsøge at facilitere en udvikling henimod bedre hestevelfærd. 

 

Læs mere på: 

https://www.hesteetiskforening.dk 

 

På bestyrelsens vegne,

​

Tina Jensen, Næstformand i Hesteetisk Forening

HEF INVITERET I PANELET 

VED DETTE ÅRS VID-KONFERENCE

Hesteetisk Forening deltager panelet i dette års VID-Konference, der sætter fokus på hestevelfærd

Billede af The Climate Reality Project
bottom of page