Kan branchen lykkes med at regulere sig selv - uden der reguleres via lovgivning?
Det mener HEF ikke, derfor går vi ind for love og regler for hestevelfærd.
FORANDRING GENNEM LOVGIVNING OG SKÆRPEDE REGLER
Hos Hesteetisk Forening arbejder vi på at fremskynde forandringsprocesser i ridesporten. Vi mener, at branchen har haft muligheden for selv at skabe velfærdsinitiativer, men desværre er det ikke lykkedes i tilstrækkelig grad. Derfor mener HEF, at disse udfordringer bør adresseres på politisk niveau og anbefaler, at man gennem lovgivning og regler sanktionerer adfærd, der tilsidesætter hestens velfærd.
1 / Forbud mod hyperfleksion (alle former for bag-lod ridning)
HEF arbejder for, at alle former for hyperfleksion/ridning bag lod forbydes, herunder metoderne Low, Deep and Round (LDR) og Rollkur.
Læs om punkt 1 her
HYPERFLEKSION
En rytter kan nemt trække så hårdt i hestens mund og derved skabe eller facilitere en overbøjning mellem kraniet og de første nakkehvirvler (hyperfleksion), hvorved næseryglinjen placeres bag lod.
Desuden kan denne positur indlæres ved, at hesten oplever, at trækket i tøjlen primært lettes, når hesten placerer næseryggen bag lod.
Den praksis ses på daglig basis både i rideklubber og på stævnepladser. Den undskyldes med at være gymnasticerende, smidiggørende og opbyggende for hestekroppen, men det er veldokumenteret, at ridning i hyperfleksion uanset grad, hverken har en opbyggende eller gymnasticerende effekt.
Studier har derimod vist, at træning bag lodret, skaber vejrtrækningsproblemer, sammenklemning af spytkirtler, skader på nakkebånd og hvirvler, reduceret synsfelt og som følger heraf påføres hestene smerte, angst og væsentlig ulempe. Selv få cm bag lodret påvirker hestens fysiske og psykiske velbefindende i negativ retning (von Borstel, Duncan et al. 2009, Christensen, Beekmans et al. 2014, Tilley, Simoes et al. 2023).
MAGTANVENDELSE
Hyperfleksion skaber dog en følelse af at have kontrol over hesten, og må derfor betragtes som magtanvendelse. Hyperfleksion af heste er i modstrid med DRF/FEIs egne reglementer (Fordringer i Dressur) og det ødelægger alle de grundlæggende elementer i træningsskalaen, derudover påfører metoden hesten unødig stress og smerte, hvilket hestene ofte tydeligt viser i form af konfliktadfærd.
Paradoksalt nok har forskning vist, at heste der går bag lodret scorer højere bedømmelser til stævner, også selvom hestene viser et højere niveau af konfliktadfærd (Konig von Borstel and McGreevy 2014).
Da branchen blev bekendt med forskning, der dokumenterede skadevirkningerne af den ekstreme hyperfleksion, håndterede man problemet ved at graduere hyperfleksion i forhold til om posituren er fremkommet med eller uden tvang. Rollkur mentes at fremkomme vha. tvang og blev derfor forbudt, mens Low, Deep and Round (LDR) blev tilladt fordi LDR angiveligt dyrkes uden tvang. Det Dyreetiske Råd stillede sig kritiske overfor hvordan LDR i praksis kan skelnes fra de andre versioner hyperfleksion (Det Dyreetiske Råd, 2023).
Men hestens mund er meget følsom og hesten vil derfor forsøge at undgå pres, smerte og ubehag ved at unddrage sig og i unddragelsen føre næseryglinjen ind bag lod. I andre tilfælde kan posituren blive trænet med tøjlekraftsforstærkning, dvs. glidetøjler som vi bl.a. så brugt i programmet Operation X, og man vil derfor ikke med sikkerhed kunne sige, at en hest trænet vha. LDR ikke har været udsat for tvang under indlæringen.
I hælene på bag lod-problematikken har vi gennem årene set deciderede afklemninger af hestetunger i en sådan grad, at de blev blå (C.P. Johannesson). Dette sker kun, når hestemunden har været udsat for stort pres i flere minutter og det er en særdeles smertefuld tilstand. Årsagen skal findes i den forfejlede grunduddannelse af hestene og rytterne, samt misbrug af kandarbid forstærket af et for stramt næsebånd.
Senest til OL i 2024, blev der fotograferet blå tunger på halvdelen af de deltagende dressurheste, selv blandt vinderne. Det kan derfor konkluderes, at ukorrekt trænede og smerteplagede heste konkurrerer lige foran dommernes øjne, uden at det har trukket fra i bedømmelserne. Dansk rideforbund har dags dato ikke forholdt sig til de blå tunger. FEI har valgt at bruge egen fotograf og fandt også blå tunger blandt nogen af dem i toppen uden, at det har fået anden konsekvens end en samtale med de pågældende ryttere.
Tidligere international dressurdommer Hege Trulsen beretter i et interview i det norske medie Hestenes Klan, at karaktererne har ændret sig over de sidste 20 år. Dengang trak det fra hvis hesten gik bag lod og med benspjæt, så de fik karakteren 4 (ud af 10) og det var pr. øvelse hvor hesten gik forkert. Nu giver man høje karakterer for det som tidligere var en grundfejl.
LØSNINGSFORSLAG
Low deep and round (LDR) skal sidestilles med rollkur da det blot er to ord for det samme: Hyperfleksion, og alle former for hyperfleksion skal forbydes.
I Fordringer for Dressur (Rideforbund 2024) side 14, beskrives "næseryggen tydeligt bag det lodrette plan", som en "Grundfejl", hvorom der skrives:
"En grundfejl skal medføre en ret kraftig nedsættelse af karaktererne – sædvanligvis 2-3 point i den eller de karaktergrupper, hvor grundfejlen forekommer. Det skal ligeledes have negativ indflydelse på karaktererne under "samlet indtryk.(...)En grundfejl vil ofte medføre, at øvelsen ikke godkendes".
Da denne regel ikke ses håndhævet i praksis, kunne man overveje at diskvalificere ekvipager, hvor næseryggen kommer bag det lodrette plan. Dette vil skabe en hurtig kursændring og i høj grad beskytte hestene mod smerte, angst og væsentlig ulempe.
Foto : Crispin Johanneson
Foto : Crispin Johanneson
2 / Et stop af sport baseret på fart
HEF anbefaler et forbud mod discipliner baseret på fart, herunder polosport, barrel-racing, ponygames, tidspringninger, jagter, trav, galop, distance massestart på tid, marathonkørsel og pasløb.
Læs om punkt 2 her
HASTIGHEDS-DISCIPLINER
Diskussion og vurdering af andre discipliner må kunne bero på nuværende viden om konfliktadfærd, stress og smerte.
Hestes konfliktadfærd og smertemarkører er efterhånden meget velbeskrevne. Desværre ser man disse markører for smerte, stort set alle steder, hvor der trænes til konkurrence. Så at implementere det i bedømmelserne, som noget der skal fratrækkes i point, vil sikkert overraske branchen, fordi det i så fald skal trækkes fra i hver øvelse, eller alternativt i slutningen som med opstilling og lydighed.
FART OG FLUGT
I sportsdiscipliner som polo, barrel-racing, ponygames, tidspringning, jagter, trav- og galopløb, distanceridning og marathonkørsel, oplever heste ofte problemer som mundsmerter, misbrug af pisk, seneskader og en høj incidens af mavesår. Den høje fart og hurtige retningsskift i disse discipliner øger presset på hesten, da intens trækken i tøjlerne kan medføre mundsmerter (Mellor, 2020). Høj fart aktiverer også hestens naturlige flugtinstinkt, hvilket kan føre til stress og mavesår, som ses hos 100% af aktive væddeløbsheste (Hwang, Dong et al., 2022).
Når konkurrencer belønner det mest spektakulære, højeste, længste eller hurtigste resultat, prioriteres ofte præstation over hestevelfærd. Et studie af islandske heste har påvist, at høj fart og korte tøjler fører til øgede stressmarkører (Haahr, 2022), og i mange konkurrenceformater ses tilsvarende nedprioritering af hestens velbefindende i jagten på medaljer (Haahr, 2024). Spørgsmålet er, om sporten tør ekskludere ekvipager, der presser hestene, eller endda overveje at fjerne bestemte discipliner for at sikre en højere standard for hestevelfærd.
LØSNINGSFORSLAG
Hesteetisk Forening (HEF) anbefaler, at alle hestesportsdiscipliner med fokus på fart vurderes for konfliktadfærd og pres på hestene og kræves rekonstrueret. For at beskytte hestevelfærden bør der arbejdes hen imod lovgivning, der forbyder ridediscipliner, hvor heste udviser tydelige tegn på smerte og konfliktadfærd.
Visse discipliner kan tilpasses for at blive mere hestevenlige, eksempelvis ved at konkurrere på idealtid eller anvende mindre udstyr som bidløse hovedtøj. For at sikre en bæredygtig retning for sporten anbefaler HEF, at fartbaserede konkurrencer midlertidigt lukkes ned. Det vil derefter være op til de respektive sportsgrene at foreslå løsninger, som kan tillade en genåbning af aktiviteterne på en hestevenlig måde. Disse forslag bør vurderes op imod Dyreetisk Råds rapport og den nyeste forskning om hestes smerte- og konfliktadfærd for at sikre, at de opdaterede discipliner sætter hestevelfærd i centrum.
3 / Forbud mod udstyr
HEF anbefaler, at anvendelsen af udstyr, vi ved der qua deres udformning let kan påføre hesten smerte, stress og angst bør ophøre.
Læs om punkt 3 her:
UDSTYR
Hesteetisk Forening (HEF) anbefaler et forbud mod alt udstyr, der kan påføre hesten smerte, stress eller angst, og som samtidig begrænser eller manipulerer med hestens naturlige fysik eller bevægelsesfrihed for at fremme dens præstation. HEFs anbefalinger har som mål at sikre, at heste i sporten kan trænes og rides uden unødige smertepåvirkninger og med respekt for deres naturlige behov og bevægelsesfrihed. Listen opdateres løbende.
Forbud mod sporer
HEF anbefaler et generelt forbud mod alle typer sporer, da korrekt træning bør kunne gennemføres uden brug af disse. For pararyttere kan der dog i enkelte tilfælde vurderes behov for dispensation, som skal afgøres individuelt.
Begrænsninger for næsebånd
HEF anbefaler et forbud mod hannoveranske næsebånd, der går nedenom biddet, da de kan forhindre hesten i at åbne munden og dermed lindre eventuelt pres fra biddet. Ved brug af engelsk næsebånd (over biddet) bør de være så løse, at bredden af to tykke fingre kan placeres lodret mellem næsebåndet og hestens næseryg. Dette sikrer, at hesten kan åbne munden og lette presset, hvis der opstår uforudset belastning fra rytteren.
Begræsninger for brug af pisk
HEF opfordrer til et stop for brugen af pisk som afstraffelsesmiddel, især i konkurrencesammenhænge. Anvendelse af pisk for at kontrollere eller straffe hesten strider mod vores etiske standarder og ønsket om en træning, der bygger på tillid og respekt frem for tvang.
Forbud mod manipulation af hestens naturlige gangarter
HEF anbefaler et forbud mod brug af vægtet udstyr og andre metoder, der manipulerer hestens naturlige gangarter. Dette omfatter også beskæringer og skoning af hove, der har til formål at ændre eller fremhæve hestens bevægelser. Sådanne praksisser er unaturlige og begrænser hestens frie bevægelse, hvilket kan medføre ubehag og øge risikoen for skader.
HEF ANBEFALERFORBUDMOD DISSE TYPER UDSTYR:
Forbud mod bid og bidløse optøjninger med udvekslingsfunktioner
HEF anbefaler et forbud mod alle former for hovedtøj, både med og uden bid, som anvender udvekslingsfunktioner, samt mod brugen af dobbelte bid. Disse typer udstyr kan øge trykket betragteligt og forårsage smerte, hvilket strider mod principperne om hestevelfærd og respekt for hestens naturlige grænser..
Forbud mod manipulation af hestens naturlige udtryk og eksteriør
HEF arbejder for et forbud mod enhver form for modificering af hestens naturlige fremtoning. Dette indebærer brug af extensions, farvede cremer til at skjule slidmærker samt produkter, der kunstigt fremmer spytproduktion – praksisser, som ændrer hestens naturlige udtryk og adfærd. Herunder også medicinsk modificering af hestens fysiske og adfærdsmæssige udtryk ved brug af botox nervesnitning eller andet..
Vi mener, at sådanne manipulationer er unaturlige og strider mod en etisk tilgang til hestevelfærd.
Forbud mod alle former for hjælpetøjler
Alle hjælpetøjler (fx glidetøjler, indspændingstøjler og martingales) bør forbydes. Disse hjælpetøjler bruges til at trække hestens hoved ind og ned, hvilket begrænser dens naturlige bevægelser og kan medføre ubehag eller smerte.
HEF afviser undtagelser for brug af glidetøjler i træning, som eksempelvis anbefalet af Forum for Hestevelfærd ved indlæring af galopchangementer, da problemer i indlæringen bør løses gennem grundridning frem for tvangsmidler.
4 / Alder for tilridning
I hestesporten mangler der klare retningslinjer for den nedre aldersgrænse for tilridning. HEF anbefaler en grænse for tilridning sættes ved 4 år.
ALDER FOR TILRIDNING OG IBRUGTAGNING
Der mangler retningslinjer i hestesporten for, hvornår ungheste bør påbegynde træning. I væddeløb og westernridning starter træningen ofte allerede ved 2-årsalderen (Bailey, Reid et al., 1999). Tilhængere hævder, at tidlig træning forbedrer hestens modstandskraft mod konkurrencepres, men dette bygger på begrænsede sammenligninger og tager ikke højde for fordele ved senere opstart og naturlig motion. Statistikker viser, at mange væddeløbsheste forlader sporten tidligt på grund af skader, hvilket tyder på nedslidning ved for tidlig og intensiv brug.
Fokus på profit over holdbarhed
Mange ungheste i ridesporten oplever et tidligt pres for at præstere, ofte for at øge deres markedsværdi. Avlere og ejere forventer hurtige resultater, hvilket fører til træning, der ikke altid tager hensyn til den gradvise udvikling af muskler, sener, bindevæv, led og knogler, som er nødvendig for at bære en rytter og håndtere sportsmæssige belastninger.
Selvom heste kan se fysisk modne ud i en ung alder, er deres knogler endnu ikke fuldt udviklede. Vækstpladerne i rygsøjlen, som fusionerer sidst, er først færdigudviklet omkring 5,5-årsalderen (Haussler, 1999). For tidlig intensiv træning kan derfor øge risikoen for skader og forkorte hestens karriere. En langsigtet træningsplan, der tilpasses hestens naturlige udvikling, kan sikre en sundere og mere holdbar hest.
5 / Vægt og velfærd
Vægt og korrekt fodring er afgørende faktorer for hestevelfærd. HEF anbefaler obligatoriske foderkurser for professionelle og kontrol af hesterygge til stævner.
Læs om punkt 5 her :
HULD
Hesteetisk Forening (HEF) anbefaler obligatoriske foderkurser for alle, der arbejder med sports og fritidsheste, da korrekt fodring er afgørende for hestens sundhed og trivsel. Overvægt hos fritidsheste er desværre en betydelig risikofaktor og kan føre til en række helbredsproblemer, der ofte resulterer i for tidlig død. HEF ønsker at understrege, at overvægt aldrig bør bruges som argument for at tage hesten tidligere i brug eller sætte den i hård træning – begge dele kan have alvorlige konsekvenser for hestens helbred.
RYTTERVÆGT
Max. 20% vægtbelastning
Når det kommer til ryttervægt, arbejder HEF for at få indført en fast vægtgrænse for ryttere på tværs af alle discipliner. En sådan grænse bør sikre, at rytterens vægt ikke overstiger 20% af hestens vægt, dette er inklusiv sadel. Sadlen skal ligeledes ikke være større end, at dens anlægsflade ikke går ud over sidste ribben. Dette vil være med til at beskytte hesten mod overbelastning og fremme en bæredygtig, ansvarlig tilgang til hestesport, hvor hestevelfærd altid er i centrum. Dyrlægekontroller til stævner bør omfatte tjek af hestens ryg for ømhed som kan relateres til sadel, ridning og ryttervægt.
6 / Pausering af nuværende sportsformater, indtil nyt format er udarbejdet
HEF anbefaler, at al heste-baseret sport stoppes midlertidigt i Danmark, indtil et nyt format er udarbejdet, der tilgodeser hestevelfærden.
Læs om punkt 6 her
MIDLERTIDIG PAUSE :
Hos Hesteetisk Forening (HEF) arbejder vi for at forbedre vilkårene for heste i alle sammenhænge, og vores holdning er klar: Vi anbefaler, at al sport, der involverer heste, sættes midlertidigt på pause.
Vi mener, at et grundlæggende nyt format, der i langt højere grad sætter fokus på hestevelfærd, er nødvendigt for at sikre, at hestene ikke lider overlast.
HEF's anbefaling om pause i hestesporten er en opfordring til at udvikle bedre rammer og et etisk forsvarligt grundlag for de discipliner, hvor heste er involveret.
HEF mener, at et nyt sportsformat bør udarbejdes med udgangspunkt i lovgivningen og udvikles af faglige interessenter og relevante organisationer, som ikke har økonomiske interesser i at bevare status quo.
LØSNINGSFORSLAG
Løsningsforslagene opdateres løbende.
7 / Transporttid
Transport af heste til stævner og træninger udgør en væsentlig belastning for hestenes trivsel.
Læs om punkt 7 her
Det er vanskeligt at definere klare grænser for hestetransport, men at gentagne gange skulle forlade flokken og håndtere stressende, ukendte miljøer kan have negative konsekvenser for hestens velfærd. Mange stressmarkører kan være svære at identificere, og mere subtile tegn som tillært hjælpeløshed — hvor hesten lukker af og viser passiv adfærd — risikerer at blive overset eller bortforklaret.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes
